Find kontor i kontorhotel Ejendomsinvestering
Lej kontorlejemål
Ledige erhvervslokaler
Find Investeringsejendom
Lej erhvervslokaler Kontorlejemål i Business Center
Find erhvervslokaler
Nye erhvervslejemål Ejendomsinvestering Kontorlokaler i Kbh. Lagerlokaler til leje Erhvervslejemål i Danmark
Af projektleder Christina Zinck Folmand Knudsen
NordDanmarks EU-kontor
czf(at)aalborg.dk
Aalborg er en af de kommuner, hvor man forventer at kunne nedbringe energiforbruget i eksisterende byggeri med næsten 50 procent. I manges ører lyder det måske næsten for godt til at være sandt – og det er det også, hvis ikke der inden for en overskuelig fremtid sker en ret markant holdningsændring.
Det er ikke så problematisk med nyt byggeri, for det skal opfylde efterhånden temmelig strenge energi- og miljøkrav. Helt anderledes med eksisterende byggeri, for her beror indsatsen i langt højere grad på holdningen hos ikke mindst ejere og entreprenører.
For ejere af boligbyggeri – uanset om der er tale om private ejerboliger eller udlejningsboliger – gælder, at de i alt for ringe grad kan se fornuften i besparelserne. De fleste er af den opfattelse, at de sparer, men virkeligheden er, at det ikke bliver til nær så meget, som de tror. Og at det uden de helt store omkostninger kan blive til meget mere.
Hvis boligejeren regner på, hvordan varmeregningen vil udvikle sig, hvis han ikke gør noget ved huset, vil ‘holdningsændringen’ rykke længere frem: Det er nu, med lav rente og håndværkere til fornuftig pris, at energiregningens trussel mod rådighedsbeløbet skal minimeres. Hvis boligejerne samtidig regner på prisudviklingen på huse med stort energiforbrug i et marked, hvor lavenergihusene har under 1/10-del af energiforbruget sammenlignet med en 60’er-villa uden energirenovering og med en dyr varmekilde som olie eller gas, vil beslutningerne være anderledes, end dem vi ser i dag.
Beklageligvis er energirenovering ikke et prestigeprojekt, sådan som et nyt køkken eller badeværelse er. Så meget desto mere er der behov for at tydeliggøre effekten – og værdien – af investeringer i reduktion af energiforbruget. Forsyningsselskaberne må gøre det meget tydeligere, hvad det reelle forbrug er og give meget klarere anvisninger af, hvordan det kan nedbringes. Det burde ikke være et spørgsmål om enten nyt køkken eller energirenovering, men om at energirenoveringen kan gøre det muligt at få råd til drømmekøkkenet.
Det kan måske vise sig at være nødvendigt at indføre økonomiske incitamenter såsom attraktive tilskudsordninger og fradrag for investeringer i energireduktion, hvis man for alvor vil have gang i udviklingen inden for dette vigtige område. En central problematik er, at mange mener, at det ikke for alvor kan betale sig at spare på energien, idet omkring halvdelen af varmeudgiften alligevel ligger temmelig fast. Dertil kommer, at mange fi nder tilbagebetalingstiden for energirigtige løsninger alt for lang, når man sammenligner med det antal år, som en familie typisk bor i den samme bolig. Her kan der være behov for at udvikle alternative muligheder for realkredit.
For entreprenørernes vedkommende handler det ikke mindst om, at der endnu kun er ganske få standardløsninger, ligesom der ret beset ikke er noget økonomisk incitament til at foreslå boligejerne energibesparelser. Det kræver en meget lav varmepris og en garanti for, at den bliver ved med at være lav. Her kan løsningen være at etablere demonstrationsprojekter, der kan medvirke til at fremme kendskabet til energieffektive bygninger og løsninger, og at introducere enklere beregningsmodeller for besparelser. Et led i processen kan desuden være certifi cering af efteruddannelse, der gør håndværkerne langt bedre til at rådgive kvalifi ceret om energibesparende løsninger. I dag er der håndværkere, der kan, men problemet er, at der ikke er en markedsplads, hvor boligejeren kan fi nde dem. Det er en stor udfordring for erhvervet.
Reduktion af energiforbruget i eksisterende byggeri er netop ét af de områder, som vi arbejder med i Projekt PRINCIP – et dansk-svensk projekt, der med støtte fra EU’s Interreg ÖKSprogram er sat i verden for at afdække hvilke potentialer, der fi ndes for ‘klimasmarte’ energiløsninger i Kattegat/ Skagerak-regionen, hvad der sker i dag og ikke mindst, hvordan vi kan samarbejde i bestræbelserne på at blive stadig bedre. Projektet skal med udgangen af 2012 blandt andet munde ud i et idékatalog, der forhåbentlig kan være medvirkende til at nedbryde nogle af de barrierer, der er for at kunne reducere energiforbruget i eksisterende byggeri med 50 procent.
Læs artikel som PDF |
|---|
Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal
Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!
Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?
Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!










