Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev








 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Claudia S. Matthiasen,
Advokatfirmaet FrølundWinsløw
csm@fwin.dk

Regeringens forslag om forringelse af mulighederne for skattefrit generationsskifte af selskaber, der udlejer fast ejendom, er et forkert instrument til at kickstarte væksten

Som en del af aftalen om finansloven for 2012 mellemregeringen og Enhedslisten har skatteministeren den21. november 2011 fremsat forslag om at nedsættegrænsen for finansielle aktiver i forbindelse med succession ved overdragelse af aktier. Førstebehandlingen af lovforslaget er planlagt til den 29. november 2011.

Efter de gældende regler (aktieavance beskatningsloven §§34 og 35) kan aktierne i en virksomhed overdrages til nære familiemedlemmer og nære medarbejdere med succession.Dermed udskydes beskatningen, indtil aktierne overdragestil personer, som ikke er successions berettigede. Det er bl.a.en betingelse, at den enkelte overdragelse ikke vedrører et selskab, hvis aktivitet i “overvejende grad” er udlejning af fast ejendom og besiddelse af værdipapirer mv., f.eks. aktier eller obligationer – altså skattemæssigt en pengetank. Med “overvejende grad” forstås, at mindst 75 % af selskabets indtægter er af finansiel karakter eller handelsværdien af de finansielle aktiver, herunder fast ejendom, udgør mindst 75 % af selskabets aktiver. Reglen har til formål at forhindre likviditetsdrænved generationsskifter.

Ved bedømmelsen af, om 75 % grænsen er overholdt ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, hvis lejer benytter den faste ejendom i driften. Det betyder bl.a. at en hovedaktionær, der har indrettet sig sådan, at et driftsselskaber ejet af et holdingselskab, og at den faste ejendom er placeret i et datterselskab, som udlejer ejendommen til driftsselskabet,kan se bort fra indkomsten ved udlejning af den faste ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller vedudlejning mellem datterselskaber. En ejendom anses for anvendt i lejers drift, hvis den anvendes som domicil ejendom, tilproduktion eller lignende. Ejendomme, som lejer videreudlejer til tredjemand, anses derimod ikke for anvendt i lejers drift.

Hvis selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 % af aktiekapitalen i andre selskaber, medregnes afkastet og værdien af aktier i sådanne selskaber ikke. I stedet medregnes en del af datterselskabets indtægter og aktiver svarende til ejerforholdet ved væsentlighedsbedømmelsen.

Med lovforslaget sænkes 75 % grænsen til 25 %. I dødsbo skatteloven,virksomhedsskatteloven, pensionsbeskatningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkontoer der regler med samme afgrænsning af virksomheder med finansielle aktiver som i aktieavance beskatningsloven. Lovforslaget omfatter også, at 75 % grænsen i disse regler sættes ned til 25 %. Bedømmelsen af, hvornår grænsen er overholdt,ændres ikke med lovforslaget.

Grænsen for, hvad der forstås ved en pengetank har tidligere været reguleret. Fra den 1. juli 2002 blev grænsen forhøjet fra 25 % til 50 % og fra den 1. januar 2007 yderligere til de gældende 75 %. I forbindelse med vedtagelsen af den gældende grænse, blev det fremhævet, at forhøjelsen forbedrede mulighederne for generationsskifte i familieejede danske virksomheder.

Ifølge bemærkningerne til det aktuelle lovforslag er formåletat få passive kapitalanbringelser kanaliseret over i erhvervsmæssige investeringer, som kan bidrage til vækst, arbejdspladser og velfærd. Det er naturligvis positivt, at regeringen ønskerat gøre tiltag, som kan bidrage til vækst. En ændring af grænsen fra 75 % til 25 % kan imidlertid betyde, at velkonsoliderede selskaber, der driver virksomhed med udlejning af fast ejendom, ikke kan generationsskiftes, fordi det ikke længere vil være muligt at overdrage skattebyrden til næste generation eller nære medarbejdere, men at der derimod skalbetales skat her og nu ved overdragelse af aktierne til næste generation.

Lovforslaget vil navnlig ramme de familieejede danske selskaber, som ejerfast ejendom, og hvis muligheder for at gennemføre et generationsskifte i forvejen er udfordret på grund af vanskelighederne ved at opnå finansiering i det aktuelle marked. Lovforslaget vil endvidere ramme de selskaber, som har opsparet kapital til at foretage fremtidige investeringer for at kunne fortsætte og udvikle virksomheden.

Reduktionen af grænsen fra 75 % til 25% og dermed forringelsen af generationsskifte mulighederne vil indebære en væsentlig risiko for, at der ikke sker generationsskifte af virksomheder. Hvis den gældende grænse på 25 % derimod opretholdes, vil virksomhederne,som udlejer fast ejendom, kunne planlægge et generationsskifte,hvor værdierne i selskabet bevares – også efter generationsskiftet. Hvis værdierne bevares, vil virksomhederne kunne være veldrevne, og dermed være med til at bidrage tilvækst i samfundsøkonomien.

Set i lyser af, at skatteministeren skønner, at lovforslaget kun vil medføre et varigt mer provenu på ca. 45 mio. kr. årligt, er det en kortsigtet og forkert instrument til at kickstarte væksten, at forringe mulighederne for at generationsskifte virksomheder,der udlejer fast ejendom.

Læs artikel som PDF    

 

 







Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!