Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev

Et enormt investeringsbehov i forbedret infrastruktur venter forude. Ikke bare i Danmark men i de fleste lande verden over, vil der i de kommende år være behov for massive investeringer i infrastruktur, hvis man vil styrke væksten i samfundet

Over hele kloden er investeringer i infrastruktur øverst på dagsordenen. Klimaforandringer, befolkningsvækst og demografisk udvikling i form af flytning fra land til by, stiller store krav til regeringer og stater for atforetage de nødvendige investeringer i rette tid og kvalitet,således at man kan understøtte væksten og imødekomme fremtidens behov. Jordens befolkning forventes at vokse fra 7til 9 milliarder frem mod år 2050. Det skaber behov og presser ressourcerne til det yderste. Det estimeres således, at der fremmod år 2050 på globalt plan skal investeres ikke færre end 40billioner dollars i infrastruktur for at opretholde og understøtteden globale vækst.

Det tyder da også på, at politikerne har ambitioner om at gøre noget på området,men som så ofte før, er det en udfordring at finde de nødvendige midler.

I Danmark står vi over for en lang rækkeudfordringer på klima-, transport- og sundhedsområdet. I flæng kan nævnes infrastruktur investeringer så som Femern forbindelsen, udbygningen af Metroen i København, Betalingsring, nye superhospitaler og store forbedringer af eksempelvis veje, jernbaner, fjernvarme,affaldshåndtering og kloaknet. For ikke at tale om energi- og miljø-området, som jo også med de stigende miljøkrav og omstilling til vedvarende energi vil komme mere og mere i fokus fremadrettet.

Alt sammen meget store investeringer der kræves for at ruste Danmark til fremtidig vækst. Glædeligt er det derfor, at den nye regering har meldt ud, at der vil blive afsat store beløb til disse investeringer. Ifølge tal fra Dansk Byggeri er der således planlagt og igangsat infrastruktur investeringer i Danmark frem til 2020 for godt 125 mia. kr. inden for vej, bro, tunnel,hospitaler og tog.

Store infrastruktur investeringer som,hvis de tænkes ordentlig igennem, kan tilføre langt større værdier for vort samfund end hvad der måske i første omgang påregnes. Bedre infrastruktur,så som veje vil betyde, at vi får et fald i rejsetid, med stigning i effektiv arbejdstid, bedre produktivitet og vækst til følge. For hospitaler kander ligeledes opstilles særdeles attraktive værdikæder; ikke alene øget produktivitet, journal- og systemsammenlægninger, kortere ventetider, større kompetencecentre, men også f.eks. muligheden for at anvende vore erfaringer og modeller som en reel salgsvare.

For at få det fulde udbytte ud af disse betydelige infrastruktur investeringer er der således ikke alene behov for pengene, men så sandelig også behov for inddragelse af de nødvendige kompetencer inden for innovation og nytænkning samt erfaringer fra andre lignende projekter ikke mindst i relation til håndtering af risici såvel i projektfasen,som opførelsesfasen og i den efterfølgende ’levetid/driftperiode’ - altsammen faktorer som giver en bedre totaløkonomi for den offentlige myndighed.

Den rigtige samarbejdsmodel til at håndtere dette vil givet være forskellig fra sag til sag - visse former for investeringer egner sig bedst til en entreprisemodel såsom Femern, mens andre, f.eks. veje eller kloakker,sagtens kunne gennemføres i OPP og/eller OPS form.

Uden at gøre os til talsmænd for denene eller anden model, kan vi i hvertfald konstatere, at vi har det paradoks,at disse mange og kapitalintensive infrastrukturinvesteringer som Danmarkstår over for, udfordrer den offentlige gældssætning, mens vi på den andenside har flere private investorer, f.eks.de danske pensionskasser, som klart har givet udtryk for, at de gerne vil øge deres investeringer i infrastruktur, heriblandt selvfølgelig også gerne i Danmark.

Det er vigtigt at påpege i den forbindelse, at medinddragelse af ekstern investor ikke alene bør gøres op i investors afkast med argumenter som ’staten finansierer sig jo væsentligt billigere end den private,så hvorfor gøre brug af dem…’, men man bør også medinddrage alle de bagvedliggende forretningsrisici i debatten og kalkylen, eksempelvis risiko for budgetafvigelse eller forsinkelser - kun derved får manden rigtige totaløkonomiske betragtning.

Som adm. direktør Peter Damgaard Jensen fra PKA og formand forForsikring & Pension udtrykte det i maj 2011 i debatoplægget ’OPP -Fremtidens velfærd’: ” Vi er interesseret i et stabilt langsigtet afkast- det offentlige er interesseret i bygninger og anlæg, der er moderneog bliver vedligeholdt. Samtænkningen af hele projekter medfører, atman allerede i anlægsfasen indarbejder et fremtidigt hensyn til driftog vedligeholdelse. Det viser vores erfaringer fra udlandet også.”

Der er fortsat en række barrierer for udbredelsen af OPP, såsom bl.a.deponeringskrav, manglende viden og tab af kontrol som skal adresseres,ligesom man skal sikre sig, at det er den/de rigtige incitamenter som anvendes for valg af f.eks. OPP modellen. Som IPE Real Estateskrev 11. januar diskuteres netop dette issue for tiden i UK: ”UK Treasury should use PFI’s (Private FinanceInitiatives) only if best value for money”.

Samlet set er det klart vores opfattelse,at vi i fremtiden vil se et større omfang af samarbejde mellem eksempelvis pensionskasser og staten for at få finansieret investeringerne.

Netop for at kunne yde den rette og proaktive rådgivning med den kompleksitet som kendetegner infrastrukturprojekter, har vi i KPMG i disse år særligt fokus på etablering af nationale og regionale rådgivningsgrupper indenfor infrastruktur.

Herudover har vi i KPMG Danmark etableret fokusgrupper med relevante specialister vedrørende f.eks. Femern forbindelsen - en gruppe som består af medlemmer fra såvel KPMG i Danmark som fra KPMG i Tyskland, og som således rådgiver på tværs af landegrænserne.

Derudover råder vi over et regionalt team i KPMG EMEA Infrastructure (Europa, Mellemøsten og Afrika), domicileret i London/UK og med omfattende erfaring fra en lang række internationale infrastrukturprojekter.