HotCop2010
Hotelmarkedet i Norden. Investering, marked og udvikling.
3. juni 2010 - København I samarbejde med Byggesocietetet
English edition of program, and enrollment for international participants, please go to hotcop.dk
__________________________________________________________________________________________________________
Om konferencen
Målet med denne konference er at give et overblik og skabe en debat om udviklingen i hotelmarkedet i Danmark og resten af Norden. I dialog med internationale hotelinvestorer og operatører bliver der sat fokus på markedsudviklingen, behovet for hoteller samt de optimale rammer for hoteldrift i relation til investering i ejendomme i både det eksisterende og fremtidens hotelbyggeri.
OBS: Konferencen afholdes på engelsk.
__________________________________________________________________________________________________________
Program
09.30 Velkomst
V/ Magasinet Ejendom
09.35 Hotelmarkedets vigtigste internationale udfordringer i 2010
Hvordan er det skandinaviske marked i sammenligning med resten af Europa. Hvordan udvikler markedet sig? Efterspørgsel og udbud. Afkast og forrentning. Udvikling i de enkelte dele af hotelmarkedet og i de nordiske storbyer – er der vindere i krisen og hvilke?
10.00 Hotelmarkedet som segment – drift og udvikling
Hoteller er en ganske særlig ejendomstype både i udviklingen, hvor den rigtige aftale med operatøren er vigtig og ikke mindst på den lange bane, hvor afkastet er stærkt afhængigt af driften. Skandinavien har i mange år haltet efter i professionaliseringen og anerkendelsen af disse forhold. Hvor interessant er Skandinavien som hotelinvesterings- og driftsmarked. Hvordan sammensætter man bedst en hotelportefølje i Norden?
10.25 Hotellet som professionelt ejendomssegment – udfordringer, udvikling og muligheder
Hvordan bliver hotelmarkedet i de kommende år? Hvordan kan der udvikles hoteller og under hvilke former? Kontraktmæssigt og markedsmæssigt. Hvilke elementer skal man være opmærksom på i en kontraktforhandling? Fremtidens hotelkonstruktioner, entreprise- og driftsmæssigt. Hvor kan der investeres i hoteller og under, hvilke former vil der blive det?
11.25 Kaffepause
11.55 Panel - køb og salg af hoteller i Norden
Hotelmarkedet er faldet, men mere strukturelt end generelt. Perspektiver og markedsforståelse af det nordiske marked. Prisudvikling, driftsefterspørgsel, hvordan agerer markederne i de nordiske lande. Hvilke muligheder er optimale pt. for placering af hoteller. Og hvad er en god vare og et godt køb?
13.00 Frokost
Eftermiddagens program afvikles i 2 spor, hvor du kan deltage i et af sporene efter eget valg.
__________________________________________________________________________________________________________
Spor 1: Drift af og udvikling af hoteller – operatører og ejendom
14.10 Hotelinvestering som professionel ejendomsinvestering
For få år siden ejede de fleste hoteller deres egne mursten. Men i løbet af 2000erne har det ændret sig. Hvorfor og hvad kommer det til at betyde for udviklingen af hotelejendomme og hvordan opdeler man drift og ejendom optimalt på en innovativ og fremsynet måde? Hvornår skal man slå til og hvornår er prisen rigtig? Branding og udvikling.
14.40 Vækstplaner
Indenfor hvilke segmenter og hvilke kunder er der potentielle vækstmuligheder på det nordiske marked? Hvem er de største konkurrenter og hvorfor? Hvordan vil driften af provinshoteller udvikle sig i forhold til de store byer og hvilke forholdsregler kan man tage i et marked med så store op- og nedture som det nuværende. Er der fremtidige rationaliseringsfordele eller strategiske tiltag, der kommer til at ændre den måde, vi ser hoteller drevet på i dag?
15.05 Kaffepause
15.25 Asset Management og hoteller i 2010
Hvad er den rigtige ejendom til forskellige typer af hoteller, og hvordan understøtter byggeri og drift hinanden optimalt. Hvordan holder man omkostningerne nede og gør sig klar til opsvinget? Optimal asset management i dagens og fremtidens hotelmarked.
15.55 Debat
__________________________________________________________________________________________________________
Spor 2: Udvikling, finansiering og byggeri af hoteller
14.10 Hotelfinansiering
Udviklingen af hoteller er lige nu gået i stå. Men der er fortsat planer i støbeskeen. Hvordan er muligheden for at få finansieret hotelbyggeri i de kommende år i forhold til køb og renovering af hoteller. Indenfor hvilke segmenter vil der blive bygget og hvorfor set fra financiers side? Er der særlige betingelser for hoteller i Skandinavien, i Baltikum og i Nordtyskland.
14.45 Byggeri og udvikling af hoteller
Hoteller er blevet en populær del af et udviklingsprojekt, fordi det genererer liv og understreger mixet i ejendommen. Det har betydet en voldsom udvikling af hoteller i nogle områder som for eksempel Ørestad i København. Men hvad skal der til for, at der kan bygges hoteller ind i et projekt/byplan. Hvad er de vigtigste krav til udformningen af bygningen og i forhold til de forskellige typer af operatører? Hvordan kan vi fremover få samarbejdet til at spille optimalt mellem fremtidige operatører og udviklere, og hvor opstår misforståelserne.
15.05 Kaffepause
15.25 Fremtidens hotelbyggeri og det grønne hotel
For at skabe succesfulde hotelprojekter i fremtiden, vil der blive brug for langt større samarbejde mellem rådgivere og fremtidige brugere. Bygningsfysikken og hotellets funktioner skal samtænkes, så oplevelsen bliver holistisk. Designhoteller er ikke svaret på alt, men det er design af hoteller! Hvad skal der til for at skabe et attraktivt hotel i 2010 med potentiale mange år frem. Hvor stor betydning får energirigtighed og hvordan gennemføres den optimalt og med hvilke tiltag?
15.55 Debat
__________________________________________________________________________________________________________
16.10 Afslutning af de 2 spor, og samling i plenum.
16.20 Fremtidens hotel – er livsstil svaret på alt andet end tag over hovedet?
16.45 Netværk, vin og tapas
__________________________________________________________________________________________________________
*Pris pr. deltager ved fuldt medlemskab af Byggesocietetet.
__________________________________________________________________________________________________________










