Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev








 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Briggen etablerer sig nu i København

Lagt online 05.02.12

Briggen, som er et datterselskab til det svenske ejendomsselskab Castellum og noteret på Nasdaq OMX Stockholm Large Cap, har i løbet af 2011 købt fire kontor- og lagerejendomme på i alt ca. 22.000 kvm på Vestegnen. En akkvisition som er en del af en satsning på at blive langsigtet grundejer i Storkøbenhavn.

– Briggens forretningsmodel går på at skabe relationer med vores lejere og på at levere service i topklasse. Vores lejere skal være sikre på, at vi er her for at blive, og at vi lytter til deres behov. Vestegnen er et område med mange sikre og stabile virksomheder med et godt udviklingspotentiale. Det er vores mål at etablere os som den langsigtede ejendomspatner på Vestegnen, siger Gunnar Östenson, VD på Briggen.

Da Briggen analyserede det danske ejendomsmarked bemærkede man, at der fandtes nogle faktorer, som man kunne drage nytte af: Som følge af konjunkturen er priserne på fast ejendom i Vestegnen faldet til et niveau, som gør det særdeles interessant at investere.

– I starten af 90erne havde vi en lignende situation i Sverige. Vores erfaring fra dengang er, at de grundejere, der klarede sig bedst, var dem, der havde ejendom som core-business, og som fokuserede på langsigtede relationer med kunderne, siger Gunnar Östenson som baggrund for, at Briggen tør kaste sig ind i segmentet.

En anden faktor er service. Her er det Briggens hensigt at skabe en konkurrencefordel ved at tilbyde ekstra fordele for virksomhedens lejere gennem en fleksibel og personlig service. Det er for at kunne leve op til dette løfte, at Briggen vil opbygge en dansk organisation med danske medarbejdere.

– Briggen Danmark skal være dansk, så vi har brug for danske medarbejdere, der kan yde personlig service til vores danske lejere, siger Gunnar Östenson.

Læs mere på www.briggen.se

Billede: Arkivfoto af Castellum-ejet ejendom.


Til nyhedsoversigt







Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!