Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev


Ledige erhvervslejemål
Kontor til leje
Find kontor i kontorhotel
Ejendomsinvestering
Lej kontorlejemål
Ledige erhvervslokaler
Køb Investeringsejendom
Lej erhvervslokaler
Business Center
Find erhvervslokaler
Nye erhvervslejemål
Ejendomsinvestering
Kontorlokaler i Kbh.
Lagerlokaler til leje

Den almene sektors 7 klemmer

Lagt online 08.07.10

Den almene sektor står overfor 7 store udfordringer, skriver Søren Peder Jensen i sit seneste nyhedsbrev. Søren Peder Jensen har 24 års topledererfaring inden for ejendomsadministration og arbejdsmarkedsområdet som adm. direktør, forvaltningsdirektør og direktør/sekretariatschef.

Senest har han i 2001-2009 været adm. direktør for FSB, som er en almen boligorganisation i København, der administrerer 15.000 boliger og har 280 medarbejdere, men er nu gået solo og er blandt de første konsulenter, der primært beskæftiger sig med analyse af den almene sektors forhold.

- Den almene boligsektor står med en række store udfordringer. Udfordringerne har jeg defineret som "De 7 klemmer", skriver Søren Peder Jensen.

De 7 udfordrigner består i:

Renoverings- og moderniseringsklemmen: Der er et betydeligt vedligeholdelses- og renoveringsbehov, som Landsbyggefonden i 2006 opgjorde til 59-163 mia. kr. over de kommende 20 år

Den boligsociale klemme: Der er massive boligsociale problemer i en række større boligområder, problemer som kræver en helhedsorienteret indsats

Konkurrenceklemmen:  Overophedningen i København, bl.a. med et massivt nybyggeri af ejerboliger, og ledige al-mene boliger især i yderområder i Danmark sætter sektoren i en ny konkurrencesituation

Økonomiklemmen: Problemerne med finansiering af vedligeholdelse og renoveringer, finansiering af nyudvikling i byggemetoder, kommunernes trængte økonomi og dermed manglende mulighed for at igangsætte nyt alment byggeri

Den beboerdemokratiske klemme: Behovet for fornyelse i grundstenen i den almene sektor – beboerdemokrati

Virksomhedsklemmen: Kravene til udvikling, fornyelse og strategisk ledelse. Konkurrencen på administration. Sikring af en rentabel, ansvarlig og kvalificeret drift i fremtiden. Dilemmaet i og styrken ved organisationsbestyrelsernes "dobbeltrolle" som beboerdemokratisk overbygning og virk-somhedsledelse

Reformklemmen: Udfordringen med at håndtere den nye "frihed" hvor styringen i høj grad baseres på samarbejdet med kommunen. Og udfordringen med at etablere egne styringsinstrumenter.

Læs mere på www.spjrådgivning.dk

Billede: Arkivfoto.


Til nyhedsoversigt