Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev








 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hoffmann tilfreds med resultat i krævende marked

Lagt online 15.08.10

Entreprenørfirmaet Hoffmann fik en nedgang i omsætningen på 14 procent i 1. halvår 2010. Men resultatet er ikke faldet tilsvarende men kun marginalt fra 13,4 millioner kr. til 13,3 millioner kr.

- Vi er tilfredse med at se, at Hoffmann trods et vanskeligt marked evner både at opretholde en god relation til vores vigtigste kunder og samtidig leverer stabile økonomiske resultater, siger adm. direktør Torben Bjørk Nielsen, Hoffmann.

Ordrebeholdningen i Danmark ligger på 847 millioner kr. mod 939 millioner kr. sidste år.

- Nedgangen i omsætningen skyldes især loyaliteten til indtjeningskravene forstået sådan, at vi skal sørge for at kunne tjene penge på de ordrer, vi får ind. Desuden har en lang vinter samt færre udbud også været med til at lægge pres på omsætningen, siger adm. direktør Torben Bjørk Nielsen, Hoffmann.

Hoffmann har noteret, at ikke alene falder mængden af opgaver, men de har også ændret sig markant. Netop nu har Hoffmann kun 2 sager i gang til over 100 millioner kr. Det drejer sig om Tagensbo Skole som Hoffmann bygger for København kommune til 105 millioner kr. og Skodsborg Sundshedscenter til 103 millioner kr. Andre store opgaver er Gyngemose Hallen i Gladsaxe til 62 millioner kr., et P-hus ved Vejle Sygehus til 39,5 millioner kr., Birkebo Plejecenter til 31,7 millioner kr. og Gentofte Skøjtehal til 31,5 millioner kr. Herudover har Hoffmann mindre opgaver for 300 millioner kr.

- Det er et hårdt marked fortsat, og stemningen er overlevelse dag for dag hos entreprenørerne. På den anden side tror vi, at de bedste altid vil klare sig. For der skal jo altid både bygges og renoveres noget. Selvom markedet er faldet er det jo ikke gået i stå, siger Torben Bjørk Nielsen.

For at være sikker på at blive blandt de bedste og dermed dem, der klarer sig i branchen har Hoffmann iværksat en stor undersøgelse af kunder og samarbejdspartneres opfattelse af virksomheden.

Undersøgelsen viser, at Hoffmann anses for at stå for:

- en høj professionel projektgennemførelse med fokus på sikkerhedsarbejde
- en høj grad af frihed under ansvar og lever op til denne tillid
- en position som en entreprenør, der har en position som "den løsningsorienterede partner" som er firmaets brand

- Men vi har også forbedringspotentiale, og jeg tror nok de tre punkter, der går igen er kendetegnende for mange af de store entreprenører, siger Torben Bjørk Nielsen.

Hoffmann sammenfatter sine tilbagemeldinger således, når det gælder opfattelsen af virksomheden:

- Vi agerer forskelligt, hvilket giver vores kunder en uensartet oplevelse af Hoffmann
- Vores forretningsudvikling sker som ad hoc som enkeltprojekter
- Vidensdeling sker ustruktureret og kun i begrænset omfang

Det har fået Torben Bjørk Nielsen til at iværksætte en proces, hvor der nu skal arbejdes videre med tilbagemeldingerne.

- Hvis vi skal bevare vores position og brand, så skal vi have en proces, der følges hver gang. Det vil vi arbejde videre med i de kommende år, siger Torben Bjørk Nielsen.

Læs mere på www.hoffmann.dk

Billede: Skodsborg Sundshedscenter.




 








Til nyhedsoversigt







Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!