Ledige erhvervslejemål
Kontor til leje
Find kontor i kontorhotel
Ejendomsinvestering
Lej kontorlejemål
Ledige erhvervslokaler
Køb Investeringsejendom
Lej erhvervslokaler
Business Center
Find erhvervslokaler
Nye erhvervslejemål
Ejendomsinvestering
Kontorlokaler i Kbh.
Lagerlokaler til leje
NCC skal bygge nyt domicil til 660 millioner kr.
Lagt online 26.02.10NCC har indgået aftale med NNIT om udvikling og opførelse af et nyt domicil i Gladsaxe ved København med PFA som investor. NNIT flytter sit hovedkontor fra Lyngby til Gladsaxe.
Det nye domicil udgør ca. 25.000 kvm af en nyopført kontorejendom på ca. 35.000 kvm på Østmarken og Sydmarken i Gladsaxe og skal i første omgang huse de fleste af NNIT’s nuværende medarbejdere i Danmark. Projektet giver NNIT mulighed for at udvide lejemålet med op til 10.000 kvm.
- Vi ser meget frem til at kunne samle vores ansatte i et stort, nyt domicil. Vi er begunstiget af en vækst, som ser ud til at fortsætte, og i dag opererer vi ud fra flere forskellige lokationer. Det, at vi nu kan samle hovedparten af vores medarbejdere under ét tag, vil have en væsentlig betydning både for os selv og vores kunder. Vores nye domicil er altså et udslag af en rationel økonomisk beslutning – en god investering, der fremtidssikrer NNIT, siger Nikolaj Wendelboe, CFO i NNIT.
Langt størstedelen af ejendommen lejes af NNIT.
- Vi er tilfredse med investeringen i den nye kontorejendom i Gladsaxe. Ejendommen er fuldt udlejet på ti år lange lejekontrakter med stærke lejere. Det er helt i tråd med PFA Ejendommes investeringsstrategi, siger direktør i PFA Ejendomme, Michael Willumsen.
For NCC hører udviklingen og opførelsen af NNIT´s nye domicil til blandt de største projekter i de senere år.
- På NCC´s vegne er jeg naturligvis meget glad for, at aftalen med NNIT og PFA nu er på plads. Det er netop i komplekse sager som denne, at NCC har sin styrke, når vi løfter i fællesskab, siger Nikolaj Hertel, adm. direktør i NCC Property Development A/S.
Projektet er udviklet af NCC Property Development og opføres af NCC Construction Danmark A/S. Byggeriet afleveres til PFA Ejendomme primo 2012, når det står færdigt, og indflytning har fundet sted. Salget vil derfor først få indvirkning på NCC´s resultat i 2. kvartal 2012.
Den totale investering i projektet udgør 660 millioner kr. Husets design og idé er blevet til i tæt samarbejde mellem NCC, NNIT og DesignGroup Architects. Byggeriet opføres som en GreenBuilding, dvs. med et energiforbrug, der er mindst 25 procent mindre end byggelovgivningens energirammer tillader.
Byggeriet påbegyndes den 1. marts 2010.
Læs mere på www.ncc.dk
Billede:
Køb Ejendom!
Søg investeringsejendomme
Sælg ejendom!
Find en køber til din ejendom
Udlej lokaler!
Find en lejer til dine lokaler.













