Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev








 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

PensionDanmark køber ejendom i Buddinge for 282 mio. kr.

Lagt online 01.03.11

PensionDanmark køber en ny erhvervsejendom ved Buddinge Station af Sophienberg Ejendomsudvikling. Ejendommen skal huse de rådgivende ingeniører Moe & Brødsgaard samt en Kvickly-dagligvarebutik og prisen er 282 millioner kr.

Ejendommen er på samlet 14.500 kvm. fordelt på 7.500 kvm. kontorbyggeri, 4.000 kvm. butik og 3.000 kvm. parkeringskælder.  

PensionDanmark overtager ejendommen, når den forventes at stå klar primo 2013.  

- Vi har udvidet vores portefølje af ejendomme de seneste par måneder. Denne erhvervsejendom passer fint ind i vores portefølje af bolig-, erhvervs- og retail-ejendomme, der samlet vil give medlemmerne et godt afkast, siger direktør Søren Ulslev, PensionDanmark Ejendomme.  

PensionDanmark købte i december Magasin-ejendommene i Lyngby, Odense og Århus sammen med ATP Ejendomme. De blev i januar suppleret med købet af den tidligere TV-Byen – i dag EY Tower – i Søborg.  

Ejendommen i Buddinge bliver et lavenergibyggeri med Myhlenberg som totalentreprenør. Bygningen forventes at stå klar til indflytning i april 2013. Projektet er udviklet af Sophienberg Ejendomsudvikling og er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects.  

- Vi ser frem til at byde både Moe & Brødsgaard samt Kvickly inden for som lejere, når bygningen står klar i begyndelsen af 2013, siger direktør Søren Ulslev. Begge lejere har indgået 10-årige lejekontrakter.  

PensionDanmark har investeret i alt 6,8 mia. kr. i danske erhvervs-, bolig- og retailejendomme samt 0,5 mia. kr. i udenlandske erhvervsejendomme.

Læs mere på www.pensiondanmark.dk

Billede: Schmidt Hammer Lassen rendering.


Til nyhedsoversigt







Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!