Find kontor i kontorhotel Ejendomsinvestering
Lej kontorlejemål
Ledige erhvervslokaler
Find Investeringsejendom
Lej erhvervslokaler Kontorlejemål i Business Center
Find erhvervslokaler
Nye erhvervslejemål Ejendomsinvestering Kontorlokaler i Kbh. Lagerlokaler til leje Erhvervslejemål i Danmark
Projekter for 38 milliarder kr. på 9 år
Lagt online 19.02.12Dansk Byggeri skønner, at de planlagte offentlige investeringer i nybyggeri af sygehuse, universiteter og et fængsel over en 9-årig periode vil beskæftige over 56.000 både i og udenfor byggebranchen.
- Timingen kunne ikke være ret meget bedre. De planlagte offentlige investeringer er spredt ud over hele landet, og de er med til at holde gang i byggebranchen, så vi fastholder den kvalificerede arbejdskraft, og så vi også er klar, når krisen vender, siger Andreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri.
Der skal bygges større projekter for 38 mia. kr. i løbet af de næste ni år. Og det betyder flere arbejdspladser både i byggeriet, men også i de lokalområder, hvor der bliver bygget.
- Byggeprojekterne vil i for eksempel 2015 give beskæftigelse til 4.600 alene i byggebranchen og til 3.600 i de leverende erhverv. Her er der fx tale om byggematerialeproducenter og -forhandlere, transporterhvervene og rådgivende ingeniører, siger Andreas Fernstrøm.
- Når der investeres i nybyggeri, så smitter det i den grad af på den generelle aktivitet i samfundet. Når der fx bliver bygget et fængsel på Falster, så mærker alt fra byggematerialeproducenter til arkitekter og det lokale cateringfirma, der leverer mad til byggearbejderne, at der kommer gang i hjulene, siger Andreas Fernstrøm.
Udover de planlagte offentlige investeringer på 38 mia. kr. kommer der renovering af offentlige bygninger, og dermed er beskæftigelsen både i og udenfor byggebranchen reelt set endnu større.
Det er byggeriet af nye sygehuse, der med en pris på 32,8 mia. kr. er langt den største investering i institutionsbyggeriet. Region Hovedstaden har meldt ud, at politikerne i fremtiden vil satse på bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling.
Derfor bliver der i udbudsrunden af byggeriet af det kommende superhospital i Hillerød stillet krav til blandt andet lavt energi- og vandforbrug og udledning af drivhusgasser. Og det glæder Dansk Byggeri:
- Når det gælder kvalitetsbyggeri med miljørigtige og bæredygtige elementer, så har byggebranchen i langt tid dygtiggjort sig på netop det område, siger Andreas Fernstrøm.
Her kan den offentlige sektor med fordel blive endnu bedre til både at bygge klimavenligt og energirenovere, når de investerer i nye og nuværende institutionsbygninger.
Og hvis Danmark går forrest med energirigtigt byggeri, så vil vi stå endnu bedre i den internationale konkurrence, vurderer Dansk Byggeri:
- Det er klart en fordel, hvis vi kan eksportere vores viden frem for at skulle købe andres erfaringer, slutter Andreas Fernstrøm.
Læs mere på www.danskbyggeri.dk
Billede: OUH i Odense er blandt de kommende års byggerier. Rendering fra White og Dall & Lindhardtsen.
Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal
Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!
Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?
Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!








