Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev








 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Henrik Schødts projektdirektør på Nyt Hospital Nordsjælland

Lagt online 14.12.11

Henrik Schødts er ansat som projektdirektør for Nyt Hospital Nordsjælland.

Erfaringen fra byggebranchen og det politiske system er for den 34-årige direktørs vedkommende allerede solid. Med en baggrund som chef for både Danmarks Radios ejendomme og Frederiksberg Kommunes ejendomme, er Henrik Schødts nu valgt til at stå i spidsen for byggeriet af det nye hospital i Nordsjælland.

- Jeg glæder mig til at få jord under neglene – i første omgang i mere overført betydning. Lige nu handler det om at komme i dialog med de centrale parter, så vi sammen kan designe løsninger for fremtiden. Målet er et nyt hospital, hvor patienter og pårørende mange år frem i tiden vil opleve den bedste behandling og den højeste kvalitet, siger Henrik Schødts.

Også udfordringen i at skulle tænke et hospital forfra på bar mark tiltaler Henrik Schødts:

- Der er ingen undskyldninger for ikke at skabe optimale løsninger. Det er ganske unikt at få chancen for at tænke hospitalet helt forfra på bar mark. Derfor skal vi udfordre den eksisterende viden og skabe nye løsninger. Der skal rigtig mange forskellige fagligheder til at bygge et hospital. Det er et samspil jeg ser meget frem til at skulle orkestrere.

Henrik Schødts er 34 år og uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet samt HD i Ledelse fra Copenhagen Business School. Tidligere har han bl.a. været chef for Ejendomme & Service i Danmarks Radio samt afdelingschef i FK Ejendom i Frederiksberg Kommune. 

Region Hovedstaden samler de tre nuværende hospitaler i Nordsjælland til ét stort hospital på i alt 136.000 kvm., der skal stå færdigt i 2020. Som akuthospital i Nordsjælland skal det nye hospital være den primære indgang for borgere med behov for både akut og planlagt behandling. Det nye hospital skal tilbyde de mest tidssvarende, effektive og imødekommende rammer for patienten samtidig med, at det skal være en arbejdsplads, der tilbyder de ansatte de bedste betingelser.

Billede: Projektdirektør for Nyt Hospital Nordsjælland Henrik Schødts på marken ved Overdrevsvej uden for Hillerød, hvor det nye hospital efter al sandsynlighed kommer til at ligge.

 

Til nyhedsoversigt







Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!