Ledige erhvervslejemål
Kontor til leje
Find kontor i kontorhotel
Ejendomsinvestering
Lej kontorlejemål
Ledige erhvervslokaler
Køb Investeringsejendom
Lej erhvervslokaler
Business Center
Find erhvervslokaler
Nye erhvervslejemål
Ejendomsinvestering
Kontorlokaler i Kbh.
Lagerlokaler til leje
Natalie Mossin ny formand for Arkitektforeningen
Lagt online 15.06.10Arkitektforeningen har valgt den 35-årige arkitekt Natalie Mossin til ny formand.
- God arkitektur og et godt bygget miljø skabes ikke af arkitekter alene. Vi er, på godt og ondt, en del af et større team. Vi skal se byggeriets andre parter som naturlige forbundsfæller. Vi kan bidrage til andre fagligheders forståelse af de fælles udfordringer, og det er sammen med byggeriets parter og vidensinstitutioner, at vi skal løfte udfordringen med at skabe gode rammer for byggeriet og for fremtidens arkitektoniske kvalitet, sagde Natalie Mossin, da hun takkede for udnævnelsen.
- Arkitektforeningens medlemmer kan regne med, at jeg som formand vil arbejde hårdt for, at vi som forening fremmer, favner, og lader foreningen beriges af hele fagets bredde. Jeg vil arbejde dedikeret for at fremme arkitekters vilkår og et godt bygget miljø. Men for at kunne gøre dette, vil jeg have brug for input, sparring og engagement fra jer. Hvis vi som forening skal kunne løfte opgaven, er der brug for alle medlemmer – og for engagement fra hele landet.
Netop det store engagement er også karakteristisk for Natalie Mossin selv, siger Akademisk Arkitektforenings direktør, Jane Sandberg:
- Arkitektforeningens ny formand er en af arkitektstandens sejeste ildsjæle. Natalie Mossin brænder for arkitektstanden og arkitektfaget, hvor hun er kendt og værdsat som en engageret debattør og en utrættelig frontkæmper, når det gælder mærkesager som f.eks. sikring af arkitekters arbejdsvilkår, arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed i arkitekturen. Samtidig er vores ny formand en begavet teamplayer med mange talenter, der kan være med til at styrke det tværfaglige samarbejde og løfte Akademisk Arkitektforening styrket ind i fremtiden – uden at der gåes på kompromis med de gennemgående kvalitetskrav, som altid har karakteriseret MAAernes forening.
Arkitekt MAA Natalie Mossin tog afgang som bygningsarkitekt i 2000 fra Kunstakademiets Arkitektskole i København. Hun er i dag ansat på DAC (Dansk Arkitektur Center) og har siden sin afgang arbejdet på Kunstakademiets Arkitektskole, på SBi (Statens Byggeforskningsinstitut)) og i Byggeriets Innovation.
Natalie Mossin har været medlem af redaktionsudvalget for fagtidsskrifterne Tegl og Arkitektur DK og er tidligere formand for tidsskriftet Arkitektens redaktionsudvalg.
Læs mere på www.arkitektforeningen.dk
Billede: Natalie Mossin.
Køb ejendom!
Søg investeringsejendomme.
Sælg ejendom!
Find en køber til din ejendom.
Udlej lokaler!
Find en lejer til dine lokaler.













