Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev








 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Niras overtager selskab med 40 medarbejdere

Lagt online 31.01.12

Niras styrker sin position inden for 3D planlægning og køber BlomInfo, der er en førende dansk og international leverandør af avancerede kortlægtningsydelser, 3D-bymodeller, flyfotos og digitale højdemodeller. BlomInfo, der har ca. 40 medarbejdere i København og Aarhus, har indtil nu været et datterselskab af det børsnoterede norske selskab Blom.

Niras’ overtagelse af BlomInfo betyder, at Blominfos avancerede 3D kort, flyfotos og 3D bymodeller kan blive bedre udnyttet i forbindelse med en lang række forskellige anlægsprojekter og planlægningsprojekter, herunder infrastruktur, forsyningsledninger, byggeri og kommuneplaner.

- Kombinationen af Niras' erfaring med planlægning af infrastrukturanlæg og BlomInfos omfattende kort og 3D-bymodeller betyder, at vi kan opnå et bedre og mere nøjagtigt planlægningsgrundlag i forbindelse med blandt andet store infrastrukturprojekter samt anlæg i bynære områder, siger direktør Michael Hjerl Hansen, Niras, og fortsætter:

- For bygherrerne og myndighederne betyder det, at vi kan bidrage til at effektivisere planlægningsfasen og myndighedsbehandlingen af sådanne projekter.

Niras har omfattende erfaring med planlægning af store anlægsprojekter i både Danmark og udlandet, herunder udvidelsen af jernbanerne fra København til Ringsted og over Lolland og Falster samt opgradering af del af Skovvejen (rute 23 mod Kalundborg) fra motortrafikvej til motorvej.

BlomInfos 3D bymodeller, kort og digitale højdemodeller dækker hele Danmark og en lang række byer og områder i udlandet.

- Når BlomInfo bliver en del af Niras betyder det, at vores ydelser i større omfang end tidligere kan bidrage til planlægningen af stort set alle former for anlægsprojekter. Vi ser, at der kan være et stort potentiale for bedre og mere effektiv planlægning ved at samtænke planlægningsarbejdet med digitale kort, 3D-modeller og flyfotos, og jeg glæder mig meget til sammen med Niras at udvikle potentialerne i dette yderligere, siger Kristian Skak-Nielsen, adm. direktør i BlomInfo.

Billede: Niras har domicil i Allerød, mens BlomInfos københavnske kontor hidtil har ligget i Masnedøgade på Østerbro og i Tilst ved Aarhus.


Til nyhedsoversigt







Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!