Find kontor i kontorhotel Ejendomsinvestering
Lej kontorlejemål
Ledige erhvervslokaler
Find Investeringsejendom
Lej erhvervslokaler Kontorlejemål i Business Center
Find erhvervslokaler
Nye erhvervslejemål Ejendomsinvestering Kontorlokaler i Kbh. Lagerlokaler til leje Erhvervslejemål i Danmark
Stokholm, Berlin og Warszawa trækker internationale investorer
Lagt online 02.02.12Den økonomiske krise har efterladt ejendomsmarkedet i et tomrum, hvor nye investeringer i vækst og udviklingsprojekter nedprioriteres til fordel for mere konservative investeringer. Det konkluderer revisions- og rådgivningshuset PwC og Urban Land Institute, ULI, i rapporten Emerging Trends in Real Estate Europe 2012. Ifølge undersøgelsen vil lovgivernes reaktion på krisen og den generelle økonomiske udvikling afgøre, om ejendomsmarkedet vil opleve lysere tider i 2012.
I 2012 vil finansiering af ejendomme blive stærkt påvirket af de forholdsregler, som bankerne vil tage for at klare det lovgivningsmæssige og globale økonomiske pres. Mindre låntagning i fast ejendom vil betyde, at der ikke frigives kapital til nye ejendomslån, som ellers kunne sparke gang i væksten i branchen. Det øger presset på alternative finansieringskilder.
- Fremmedkapital vil fortsat være den kritiske faktor i 2012. Der er generelt pessimisme hvad angår tilgængeligheden af fremmedkapital i år, og hvad vigtigere er, långiverne er dem, der ser mest dystert på forholdene. Blot 6 procent af långiverne tror, at der vil være lige så megen fremmedkapital til rådighed, som der var i 2011, mens 42 procent tror, at der vil være lidt mindre til rådighed, og 52 procent tror, at der vil være væsentlig mindre. Samtidig vil prisen for fremmedkapital fortsætte med at stige i 2012, som følge af långivernes forhøjelser af marginer og bidrag, siger partner Jesper Wiinholdt, PWC og fortsætter:
- Dette vil være en kæmpe udfordring og kan potentielt medføre flere konkurser, men skaber omvendt muligheder for andre. Særligt de investorer, som er mindre afhængige af fremmedkapital kan drage nytte af de muligheder, der opstår som følge af den fortsatte kreditklemme.
På trods af de dystre udsigter, viser rapporten fra PwC og ULI, som omfatter interviews med og mere end 600 førende ejendomsvirksomheder i Europa, at der er vækstpotentialer på markedet.
Egenkapital vil være mere tilgængelig som finansieringskilde, hvilket kan være med til at holde hånden under markedet.
I Danmark ser vi flere internationale investorer vise interesse for køb af ejendomme. Deres interesse er imidlertid primært rettet mod gode ejendomme i København og Århus. Dette har medført, at priserne på disse ejendomme har været svagt stigende. De har dog ikke vist interesse for sekundære ejendomme uden for København og Århus.
- Det er derfor min opfattelse, at markedet for sekundære ejendomme ikke er blevet positivt påvirket af den større tilgængelighed af egenkapital. Der er derfor en reel risiko for et polariseret marked bestående af A- og B-ejendomme i Danmark, siger Jesper Wiinholdt.
I rapporten forudser PwC og ULI desuden, at investorerne i år ikke vil have strategisk fokus på hele lande, byer eller sektorer. Man vil derimod gå mere individuelt til værks, og vurdere hver enkelt handel for sig.
- I dag bliver intet anset for en ”must buy”-investering, siger Jesper Wiinholt.
På listen over de fem mest eftertragtede byer i ejendomsbranchen er Stokholm med.
Istanbul topper for andet år i træk top fem listen. Byens popularitet skyldes hovedsageligt et stærkt, økonomisk vækstpotentiale og en voksende ung befolkning, som kan drive væksten. Den samlede top fem liste ser sådan ud:
· Istanbul
· München
· Warszawa
· Berlin
· Stokholm
Hvor nye vækstmarkeder som Istanbul og Warszawa stormer frem, svækkes troen på vækst i gamle økonomiske centre som London. Skarp konkurrence og et prisniveau, der er ved at kamme over, nævnes som hovedårsager til en nedadgående tillid til London.
Pwc præsenterer rapporten ved en konference den 9. februar hos Pwc. Læs mere på www.pwc.dk
Billede: Arkivfoto Berlin.
Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal
Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!
Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?
Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!








