Få seneste nyheder på mail - tilmeld nyhedsbrev








 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hillerød er for alvor ved at cementere sin position som regionalt centrum med mere end 100.000 kvm. butikker på vej.

De fleste selskaber bryder sig ikke om konkurrenter. Men i Hillerød er det omvendt. Her er butiksinvestorerne stort set enige om, at det kun er positivt, at der kommer mere af – næsten – det samme på markedet.

Og det gør der. Hillerød har i forvejen butikscentrene Slotsarkaderne og Gallerierne foruden selve byens hovedgade. Nu er NCC på vej med yderligere 6.000 kvm. til det planlagte Herredscenter som fuldt udbygget forventes at rumme 44.000 kvm., og samtidig har M. Goldschmidt Holding mulighed for at bygge omkring 70.000 kvm. Ganske vist er nogle af butikkerne udvalgsvarebutikker, mens andre er storbutikker og butikker til pladskrævende varer, men samlet set bliver detailhandelsmulighederne væsentligt udvidet i de kommende år. Og det skræmmer ikke aktørerne – tværtimod.

– Der sker meget på detailhandelsområdet i øjeblikket. Både når det gælder dagligvarer, udvalgsvarer og store varer. Efterspørgslen er pæn, siger erhvervsmægler Johnny Hallas, Danbolig Hillerød.

Baggrunden er, at Hillerød i stigende grad profi terer af at være et regionscenter. Fra at have haft en kraftigt udviklet bilby og nogle få boksagtige butikker, er målet for de nye butikker at opnå en egentlig status som regionscenter understøttet af et nyt megahospital.

– Det er der mange, der har fået øje på, og derfor går udlejningen af de regionsbaserede butikker også rimeligt, siger Johnny Hallas.

Herredscentret har 15.000 kvm. Bauhaus

Et af de store projekter er udviklingsselskabet NCC Property Developments Herredscentret, der blev startet op på hjørnet af Herredsvejen og Ege Spurs Allé i det vestlige Hillerød i 2008. Her kan bygges 44.000 kvm. og indtil videre er der en 15.000 kvm. Bauhaus i Centret, som NCC nu videreudvikler til IDEmøbler, der fl ytter ind i en 4.000 kvm. stor del af en nyindrettet 6.000 kvm. stor butik i centret til september.

– Siden årsskiftet har vi oplevet en stigende interesse for etablering af nye butikker. Det gælder både de store kæder og de selvstændige indehavere. Det er dejligt, at optimismen er på vej tilbage, siger projektdirektør Mogens Bendixen, NCC Property Development.

Udover IDEmøbler og Bauhaus er der en Euromaster, en Haahr Benzin, en iWash og en Sunset Boulevard i centret. Der kan være 2-3 store butikker mere i samme etape som IDEmøbler fl ytter ind i.

IDEmøbler har valgt at fl ytte fra lokaler på Carlsberg Vej, hvor butikken lå mere isoleret. – Dels har Hillerød en god, central beliggenhed i det nordsjællandske område. Kundegrundlaget er til stede, og parkeringsforhold og infrastruktur i Herredscentret er i top. Det betyder meget, at det er nemt at komme til, og at der er synergi med de andre butikker og faciliteter i centret, siger Mie Krog, kædechef i IDEmøbler som baggrund for flytningen.

30.000 kvm. udvalgsvarer

Næste etape i Herredscentret igangsættes i takt med udlejningen. Når centret er fuldt udbygget vil der være 34.000 kvm butikker, 10.000 kvm engroshandel og 600 parkeringspladser i centret.

– Nu har vi to store magneter, Bauhaus og IDEmøbler, så vi håber at have centret færdigudbygget med lejere inden for 2-4 år, siger Mogens Bendixen.

Også i det vestlige Hillerød, men lidt sydligere mellem Herredsvejen og Roskildevej, har M. Goldschmidt Holding opkøbt et større grundareal, hvor der kan bygges 30.000 kvm. udvalgsvarebutikker og 40.000 kvm. til pladskrævende varer. Derudover kan der bygges op til 19.000 kvm. boliger og evt. hotel. M. Goldschmidt Holding er i øjeblikket i forhandlinger med kommunen om grundlaget for en lokalplan til erstatning af den eksisterende rammelokalplan.

Centre styrker hinanden

– Vi har blandt andet nogle begrænsninger i størrelsen på nogle af butikkerne, og det forhandler vi om i øjeblikket, siger projektchef Ulrik Bebe, M. Goldschmidt Holding, der ikke er nervøs for konkurrencen fra det allerede etablerede Herredscenter.

Faktisk forventer Ulrik Bebe, at Goldschmidt-koncernens projekt vil styrke de øvrige detailhandlere.

– En yderligere udbygning af detailhandlen vil betyde øget regional handel. Det vil være til glæde for alle parter, siger Ulrik Bebe.

Med den nye planlov er der måske en mulighed for at bygge større butiksenheder som møbel- og elektronikbutikker, der kræver en vis størrelse, hvis Hillerød bliver defi neret som et regionalt center.

– Der er fl ere forskellige elementer, der skal falde på plads, og det skal vi snakke videre med Hillerød kommune om i de kommende måneder, siger Ulrik Bebe.

Hillerøds største eksisterende bycenter, Slotsarkaderne, er ejet af Danica Ejendomme og administreres af Steen & Strøm. Her er Bilka nu i spil med en butik på godt 8.000 kvm. og et havecenter på yderligere 2.000 kvm. efter Kvickly Extra forlod centeret sidste år og efterlod det store areal ledigt. Her mangler dog fortsat at falde et par brikker på plads, før puslespillet passer helt.
Det Ei Invest-ejede Gallerierne – også i centrum – er fuldt udlejet i stueetagen, men har haft problemer med at få kunderne op på 1. sal. Det bliver nu åbnet med større glasfacader og samtidig bliver der installeret rulletrapper og ændret på flowet i centret.

– Vi har ikke noget afklaret omkring udlejningen på 1. sal endnu. Vi er i gang med at bygge om og forberede 1. sal til nye lejere, siger Peter Bisgaard- Frantzen, Bifra Kommunikation, som talsmand for centret, der ejes af en bred aktionærkreds og administreres af EjendomsInvest.

Selvom der har været udfordringer med udlejning i Gallerierne, så er det heller ikke konkurrence, som Ei Invest er nervøs for.

– Detailhandelsanalyser viser, at Hillerødderne handler ud af byen og lægger deres indkøb andre steder. Derfor er det vigtigt at styrke Hillerød handelsmæssigt, så vi kan få kunderne i både det nære og lidt fjernere opland til at handle i Hillerød, siger Peter Bisgaard- Frantzen.

Udgivet med Maj nummeret af Magasinet Ejendom, 2011

Læs artikel som PDF    

 

 







Udlejning af erhvervslokaler og salg af ejendomme
Annoncér dine ledige erhvervslokaler på Danmarks største uafhængige erhvervsudlejnings-portal

Find lejere til dine erhvervslokaler
1.000 nye virksomheder søger hver måned kontor, butik, klinik, lager osv. Kontakt dem direkte!

Kontorfællesskaber og kontorhoteller
Oversigt over kontorhoteller og kontorfællesskaber i hele Danmark – er du med på listen?

Udlejning og salg af bolig
Danmarks største åbne kartotek over personer der ønsker at leje eller købe bolig. 100% gratis udlejning!